En smuttur til Harzen

En lille beretning om hvor man også kan køre hen...

Det var september og jeg havde fri. Vejret var ikke det bedste, regn, regn og atter regn....
Men så klarede det alligevel op, så Tigerdyret og jeg besluttede os for at tage på en smuttur til Harzen, for at kigge lidt på efteråret dernede.

Mandag formiddag, finde telt og sovepose frem, pakke det i den store taske og smide lidt tøj ned i den også. Pakke på bagsædet af Tigerdyret og så ellers finde en motorvej, som går sydpå.

Nå ja, så begyndte det at regne lidt igen, så regndragten blev taget på, men beslutningen var taget, så det var jo bare fremad. Trafikken var ikke særlig tæt, så det gik rask afsted. Tanke et par gange, så igennem tunnellen i Hamborg og ellers dreje af mod Goslar i Harzen.

Efter ca. 600km fandt jeg kl.18.30 en lille campingplads lidt uden for Goslar, og slog mit telt op. Vejret var nu lunt og tørt, så efter udpakningen besluttede jeg mig for at køre en lille aftentur på de små og snoede veje. ......
 


Bade- og butiks-bygning på Campingpladsen

  Det blev en herlig tur til Claustahl-Zellerfeld, hvor jeg fandt en dansk pølsevogn og fik mig en hotdogs. Med undtagelse af pigen var det hele i pølsevognen dansk, men hun kunne dog sige "pølse i svøb" næsten uden at brække tungen. Det viste sig at hendes boss var dansker, så det forklarede jo ligesom situationen. Iøvrigt var de indfødte ret begejstrede for ideen, og besøgte flittitg dette spisested

Derefter gik turen tilbage til teltet, hvor jeg spiste aftensmad og planlagde hvor jeg ville køre hen næste dag.

Næste dag vågnede jeg tidligt, og det var ret koldt.... Ca. 5 grader og da jeg kiggede ud af teltet var udsigten begrænset p.gr.a. meget lavthængende skyer. Træls, men ikke noget at gøre, så formiddagen blev brugt på morgenmad i teltet, varmt bad, og kortlæsning.
Men så klarede det alligvel op, og jeg fik travlt med at komme afsted. Nu skulle Harzen's veje opleves. Først kørte jeg et smut til Bad Harzburg og så ad hovedvejen op til udkigspunktet Torfhaus, hvor man har udsigt til Brocken. Her gik "jerntæppet" som opdelte Tyskland før genforeningen. Og det er vist grunden til at der er anlagt en stor parkeringsplads, og nogle souvenirboder. Men det er også her at motorcyklister mødes, og sparker dæk og får kaffe. Der var nu ikke så mange på dette tidspunkt, det var jo kun lige over middag på en almindelig tirsdag. Så efter en kop kaffe, så gik turen videre gennem alle de små veje på kryds og tværs i området.

Over til Wernigerode og tilbage til Braunlage, så til Sct. Andreasberg, som er en lile by med meget stejle gader! Så op langs med Oker-Stausee tilbage til Bad Harzburg, og endnu engang ad vej nr.4 op til Torfhaus. Jeg prøvede her at følge en af de lokale som kørte på en Fireblade. Men da svingene blev lidt skarpere syntes jeg ikke at jeg ville hænge på. Han kørte betydeligt hurtigere i svingene end jeg syntes var sjovt....
 


Pakeringspladsen ved Torfhaus


Et sted på vejen i nærheden af Sct. Andreasberg

  Men jeg kom da også op på parkeringspladsen ved Torhaus, og fik sparket dæk, drukket kaffe og snakket med nogle af de lokale bikere. De var overaskede over at jeg bare var kørt fra Danmark til Harzen på en dag, det syntes de åbentbart var langt.... og da jeg sagde jeg havde kørt ca. 15.000km i løbet af sæson'en, så var de lidt imponerede, så langt kørte de ikke. Men på den anden side, hvis jeg boede i Harzen, så ville jeg måske også synes det var nok at trille rundt på disse flotte og sjove veje....

Nå efter lidt snak og kaffe, så måtte jeg jo videre, solen skinnede og der var veje jeg ikke havde kørt på endnu, så det var bare afsted. Nu var der flere MC'er på vejene, og nogle af dem kørte ret råddent. Der skulle jeg ikke engang prøve på at følge med..... Men selvom de kørte meget stærkt, så havde de alligevel tid til lige at forhøre sig om der var noget galt, når jeg holdt og nød udsigten. Flinke mennesker!
Nå, jeg sluttede dagen med at nyde en hotdogs ved den danske pølsevogn i Claustahl-Zellerfeld, og så ellers sno mig gennem den flotte vej tilbage til Goslar. Det blev til lidt over 200km på denne eftermiddag, så jeg tror nok jeg fik set næsten alle vejene i området....

Jeg fik af de lokale at vide, at der torsdag var et uvejr på vej ind fra vest, så jeg besluttede mig til at trille hjemad om onsdagen. Det blev ad småveje og hovedveje op til Lüneburg, hvor jeg hoppede på motorvejen, og så gik det ellers bare mod Danmark igen.


En gammel græseovergang mellem øst og vest, med vagttårn og jerntæppe.
Denne grænsepost er bevaret som "monument til eftertænksomhed.."

 


Et hyggeligt sted, hvor jeg fik en øl og
en Bock-wurst, fornemt serveret af en tjener....

Det forbavser mig hvergang jeg er i Harzen, hvor flot der er, og hvor tæt det er på Danmark. Så hvis man ikke vil køre særligt langt, så er det et oplagt mål.
Så hvis I ikke har oplevet området, så kan jeg kun sige: Prøv det!!

-------------Boldreel--------------